Vejlefjordskolen søger en naturfaglig lærer

Ansøgningsfrist: 14. juni 2024

Stillingen tiltrædes: 05. august 2024

Antal timer om ugen: 37

Hent opslag som PDF her

I vores grundskole 0.-9. klasse søger vi en lærer som brænder for at undervise i geografi, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi 

Det kan vi byde på

Du kan forvente at møde lærere, som er dedikerede i deres arbejde, som bakker hinanden op i deres arbejde med eleverne, og som inspirerer til udvikling. Du får let adgang til en ledelse, som gerne lytter, som udvikler visioner sammen med lærerne, og som deltager engageret i din dagligdag på skolen. Medarbejdere og ledelse oplever hinanden som medspillere i det fælles projekt at skabe så god en skole som muligt for vores elever og forældre. Vejlefjordskolens beliggenhed ved fjord og skov er helt unik, og vi bruger vores omgivelser og gode faciliteter, så meget vi kan. Du brænder for at blive en del af alt det og for at give vores elever trygge udviklende rammer og masser af fælles oplevelser.  

Som ansøger til stillingen er du:

  • Uddannet lærer og kan undervise i geografi, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi. 
  • God til relationsdannelse og klasserumsledelse 
  • Opmærksom på det enkelte barn og dets plads i fællesskabet 
  • Loyal og kan arbejde helhjertet ud fra skolens værdier 
  • Engageret, målrettet og positiv 

Hvem er vi

Vejlefjordskolen er en kombineret skole med en grundskole fra 0.-9. kl., en efterskole med 9.-10. kl., et mindre gymnasium med kostafdeling og en vuggestue og børnehave. Skolen har et kirkeligt bagland og har derfor et værdigrundlag med tydelige kristne rødder. Vi sætter elevernes læring, trivsel og dannelse i højsædet og forventer, at lærerne engagerer sig i den enkelte elev og inspirerer hinanden til at yde sit bedste både fagligt, pædagogisk og personligt. 

Sådan ansøger du

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer men der vil være mulighed for en anden ansættelsesgrad eks. 80%. Stillingen tiltrædes 5. august 2024. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem LC og Aftaleenheden ved Private Skoler.  

Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til skolens leder Marianne Boes 2815 5655 eller læse mere på www.vejlefjordskolen.dk/grundskolen

Ansøgning sendes på eller med sikker post på vejlefjordskolen.dk/sikker-mail senest den 14. juni. Vi indkalder løbende til samtale.