Høstgudstjeneste og fællesspisning

Vi indbyder hermed hele forældrekredsen, gerne også bedsteforældre, onkler og tanter m.fl. til en festlig høstgudstjeneste i Vejlefjordkirken lørdag d. 28. september kl. 11. Eleverne skal mødes i børneskolens bibliotek 10.30, så de kan varme stemmerne op.

Alle børn fra 0.-6. kl. skal være med i programmet ved at synge foran, læse skriftlæsning eller lign. Derfor er det også vigtigt at I hurtigt melder tilbage, hvis eleven ikke kan deltage skal I skrive til Hanna (HNJ) senest mandag d.23 sept.

Den lokale menighed har pyntet kirken i dagens anledning, så vi får en rigtig festlig ramme om gudstjenesten. Og så er det altid virkelig skønt at høre børnene synge af hjertens lyst.

Fællesspisning efter gudstjenesten

Ligesom til sommerkoncerten, er der fællesspisning for familier til elever, der kommer til gudstjenesten, hvor alle bedes tage en ret med til fællesbord, drikkevarer og eget service. Vi går op i børneskolen umiddelbart efter gudstjenesten og spiser.